Anthony Perkins: Kone, børn, AIDS og arven efter Psycho

Fulde navn: Anthony Perkins ·
Levetid: 4. april 1932 – 12. september 1992 ·
Kendt rolle: Norman Bates i ‘Psycho’ (1960) ·
Ægtefælle: Berry Berenson (gift 1973–1992) ·
Børn: Osgood og Elvis Perkins

Seks nøglefakta, ét mønster: Offentlig berømmelse og privat beskyttelse fulgtes ad hos Anthony Perkins.

Hvem var Anthony Perkins’ kone?

Svaret er fotografen og skuespilleren Berry Berenson. Parret blev gift den 9. august 1973 (IMDb (film- og tv-database)) og forblev sammen, indtil Perkins døde i 1992 – et ægteskab på 19 år, der blev en af de få stabile rammer i hans voksenliv.

Berry Berenson: fotograf og skuespiller

• Berry Berenson arbejdede som fotograf og havde desuden roller som skuespiller i film.
• Hun blev kendt for et bredere publikum, da hun blev gift med en af Hollywoods største stjerner.

Berenson var altså ikke kun en tilskuer til Perkins’ berømmelse. Hendes egen karriere gav hende en plads i kulturlivet, og parrets fælles liv kom til at strække sig over to årtier, hvor både hans helbred og børnenes opvækst satte dagsordenen.

Ægteskabet fra 1973 til 1992

• Parret fik to sønner: Osgood (født 1974) og Elvis (født 1976).
• Sammen engagerede de sig i hjælpearbejdet Project Angel Food, der leverede måltider til mennesker med hiv og aids i Los Angeles (Biography.com (biografisk profil))

Ægteskabet varede helt frem til Perkins’ død. For omverdenen fremstod det som en velfungerende kernefamilie, mens de biografiske beretninger tegner et mere sammensat billede, hvor loyalitet og hemmeligheder eksisterede side om side.

Enkens død den 11. september 2001

Pointen er, at ægteskabet ikke var en kulisse. Det var et livsfællesskab på 19 år, der efterlod to sønner med en historie, hvor kærlighed, sygdom og tab er uløseligt bundet sammen.

Det er her, familienavnet får sin vægt: Osgood og Elvis Perkins må forvalte både faderens og moderens historie.

Hvad gjorde Anthony Perkins’ mor mod ham?

Spørgsmålet lyder som noget fra en film – men for Perkins var det virkelighed. Hans opvækst blev præget af faderens død, og moren Janet Esselstyn fik en rolle, som biografierne siden har fortolket igen og igen.

Faderens død og flytningen til Hollywood

• Anthony Perkins var omkring fem år, da faderen Osgood Perkins døde i 1937 (Biography.com (biografisk profil)).
• Efter faderens død blev moren Janet Esselstyn den centrale voksenfigur i hans liv (Biography.com (biografisk profil))

Dødsfaldet blev et grundvilkår: Anthony voksede op uden en far, og fortællingen om hans barndom kom i høj grad til at handle om, hvordan moderen håndterede tabet.

Moren Janet Esselstyns rolle

• Flere biografiske værker beskriver Janet Esselstyn som dominerende og overbeskyttende.
• Hendes skikkelse blev senere et fast referencepunkt i fortolkninger af Norman Bates-rollen.

Det er værd at understrege, at beskrivelsen af moren hviler på biografiske fremstillinger – ikke på en entydig historisk dokumentation. Præcis hvad Janet Esselstyn sagde og gjorde, og hvor stor hendes magt over sønnen reelt var, kan i dag ikke efterprøves direkte.

Fra barndom til Norman Bates

Norman Bates blev både Perkins’ adgangsbillet til filmhistorien og hans fængsel. Rollen gjorde ham verdensberømt i en grad, som få andre skuespillere har oplevet – samtidig med at den overskyggede de mange andre roller, han tog i film, tv og teater gennem hele sin karriere.

Mønsteret er klart: Morens skikkelse blev den fortælling, omverdenen brugte til at forklare Norman Bates. Men den fortælling siger mindst lige så meget om Hollywoods behov for enkle forklaringer, som den siger om Perkins’ faktiske barndom.

Hvem var Anthony Perkins’ mandlige elskere?

Spørgsmålet optager mange, fordi svarene ligger så tæt på det, Perkins selv valgte at skjule. Han levede med en biseksuel orientering i en tid, hvor åbenhed om mandlige forhold kunne afslutte en Hollywood-karriere – og derfor findes der ingen offentlig, bekræftet liste, kun beretninger og erindringer.

Tab Hunter og Hollywoods tavshed

• Skuespilleren Tab Hunter beskriver i sine erindringer et forhold til Anthony Perkins i 1950’erne.
• Perkins’ mandlige relationer blev stort set aldrig nævnt i pressen i 1950’erne og 1960’erne.

Tab Hunter er blandt de få navngivne personer, der selv har fortalt om et forhold til Perkins. At beretningen først kom frem i erindringsbogsform årtier senere siger noget om, hvor lukket Hollywoods verden var – og om hvor meget af Perkins’ liv, der foregik bag en nøje vedligeholdt facade.

Hvem var Tony Perkins forelsket i?

De biografiske værker er enige om, at han havde nære mandlige relationer, men uenige om, hvem der betød mest – og den uenighed handler i høj grad om, hvor lidt Perkins selv sagde.

Kom Tony Perkins ud af skabet?

• Perkins tog aldrig et offentligt skridt som åben homoseksuel i sin levetid.
• Hans seksualitet blev først bredt diskuteret efter hans død i 1992.

Svaret er altså nej, hvis man mener en offentlig, selvvalgt markering. I biografierne beskrives han som en mand, der levede med flere hemmeligheder på én gang – og som valgte at beskytte både familien og karrieren frem for at åbne sit privatliv op.

For filmhistorien betyder det, at spørgsmålet om Perkins’ seksualitet aldrig kan adskilles fra Hollywoods tavshedskultur – og at svarene derfor altid vil være delvist fortolkede.

Det gør eftermælet til et spejl af Hollywoods tavshedskultur: Anthony Perkins’ privatliv kan ikke skilles fra den tid, han levede i.

Havde Anthony Perkins og Stephen Sondheim et forhold?

Komponisten og sangtekstforfatteren Stephen Sondheim og Anthony Perkins krydsede hinanden både kunstnerisk og privat. Det dokumenterede samarbejde står stærkt; spørgsmålet om et kærlighedsforhold er fortsat en af de mindst afklarede sider af Perkins’ liv.

Samarbejdet om ‘The Last of Sheila’

• Perkins og Stephen Sondheim skrev sammen manuskriptet til filmen ‘The Last of Sheila’ fra 1973 (Turner Classic Movies (filmhistorisk arkiv))
• Filmen blev et eksempel på Perkins’ arbejde uden for gyser- og Hollywood-universet.

Samarbejdet viser en side af Perkins, der ofte forsvinder bag Norman Bates: Han var ikke kun skuespiller, men også medforfatter i et kreativt netværk, der rakte langt ud over de store studier.

Hvad kilderne siger

• Der findes biografiske beretninger, der knytter Perkins og Sondheim sammen privat.
• Ingen af de to bekræftede nogensinde et forhold offentligt.

De biografiske fremstillinger er sprogligt forsigtige: De antyder en nær forbindelse, men leverer ikke en entydig dokumentation. Det gør spørgsmålet til et af de steder i Perkins’ historie, hvor erindring, rygte og fakta er svære at adskille.

Hvad vi ikke ved med sikkerhed

Det samme gælder flere af de andre navne, der er blevet bragt i spil i biografierne. Beretningerne findes, men de bygger ofte på erindringer fra én part eller på fortolkninger, som ikke kan efterprøves i dag.

Konsekvensen er klar: Svaret på spørgsmålet om Sondheim findes ikke i et arkiv. Til gengæld viser det dokumenterede samarbejde, at Perkins var en del af et miljø, hvor hans privatliv og kunstneriske identitet konstant gled ind i hinanden.

Hvilken sygdom led Anthony Perkins af?

Anthony Perkins led af aids. Han blev diagnosticeret med hiv i slutningen af 1980’erne og døde den 12. september 1992 i sit hjem i Hollywood af komplikationer relateret til aids – nærmere bestemt aids-relateret lungebetændelse (Los Angeles Times (samtidig nekrolog))

AIDS-diagnosen

• Ifølge Biography.com (biografisk profil) fik Perkins konstateret hiv i slutningen af 1980’erne.
• Han holdt sin aids-diagnose privat i omkring to år, ifølge POZ (magasin om hiv og aids)
• Diagnosen blev offentligt kendt i forbindelse med hans død i september 1992.

Perkins valgte tavshed i en periode, hvor aids-diagnoser ofte blev skjult af frygt for stigmatisering. Da nyheden kom frem, blev den ikke kun en personlig historie – den blev også en del af en større offentlig samtale om, hvordan sygdommen ramte Hollywood og kunstmiljøet.

Hvordan fik Anthony Perkins AIDS?

• Familiens talsperson oplyste efter hans død, at Perkins var blevet smittet gennem en blodtransfusion.
• Den forklaring er siden blevet problematiseret, og smittevejen er ikke entydigt dokumenteret.
• En udbredt, men ubekræftet beretning siger, at Perkins fik kendskab til sin hiv-status gennem en artikel i tabloiden National Enquirer – detaljen fremgår ikke af den samtidige Los Angeles Times-dækning.

Forskellen på en officiel forklaring og en uafhængigt bekræftet kendsgerning er vigtig her. At Perkins døde af aids-relaterede komplikationer, er solidt dokumenteret. Hvordan han blev smittet, er derimod et åbent spørgsmål – og det er netop her, at eftermælet stadig er præget af uenighed.

Dødsfaldet i 1992

Efter hans død oplyste familiens talsperson, at Berry Berenson og parrets to sønner var blevet testet for hiv og fundet negative (Los Angeles Times (nekrolog fra 1992)). Det blev en af de mest citerede passager i dækningen, fordi den understregede, at aids ikke kun ramte den enkelte, men hele familien omkring.

Konsekvensen er klar: Den diskretion, der beskyttede Perkins i livet, gjorde hans død til offentlig ejendom – og fordi smittevejen aldrig er blevet endeligt klarlagt, bliver spørgsmålene ved med at følge eftermælet.

Resultatet er et todelt eftermæle: Anthony Perkins huskes både som Norman Bates og som et menneske, der først efter døden blev fortalt i fuld længde.

Hvor er Anthony Perkins’ børn i dag?

Begge sønner har i dag selv karrierer i kunstens verden – og begge har måttet forholde sig til en familiehistorie, der indeholder både en af filmhistoriens ikoniske roller og en dobbelt tragedie.

Osgood Perkins: skuespiller og filminstruktør

• Osgood Perkins arbejder i dag som skuespiller og filminstruktør (Turner Classic Movies (filmhistorisk arkiv))

Osgood Perkins har bygget en selvstændig karriere i filmbranchen. Han har både optrådt foran kameraet og instrueret film, og hans arbejde er dermed en direkte videreførelse af faderens fag – dog på helt egne præmisser.

Elvis Perkins: sanger og sangskriver

• Elvis Perkins er sanger og sangskriver (Turner Classic Movies (filmhistorisk arkiv))

Elvis Perkins har udgivet musik og markeret sig som soloartist. Hans musikalske univers er langt fra faderens filmiske, men har samme fokus på fortælling og stemning.

Familiearven efter Anthony og Berry

Begge sønner mistede deres mor, Berry Berenson, den 11. september 2001. Sammen med faderens død i 1992 betyder det, at Osgood og Elvis Perkins har oplevet tabet af begge forældre under ekstreme omstændigheder, før de selv var fyldt 30 år.

Pointen er, at Perkins’ børn ikke har ladet sig definere af tragedierne alene. Osgood og Elvis har begge valgt kunstens vej – og dermed forvandlet arven fra deres far til noget, der peger fremad.

På den måde bliver Osgood og Elvis Perkins ikke bare efterladte, men aktive medskabere af den historie, deres far efterlod.

Tidslinje: Anthony Perkins’ liv i otte nedslag

Otte nedslag, ét mønster: Hvert årti byder på et offentligt højdepunkt – og en privat pris.

Læser man tidslinjen som en helhed, er mønsteret slående: ‘Psycho’ i 1960 lagde grunden til berømmelsen og til den rolle, der aldrig slap Perkins igen. De øvrige år var en konstant balance mellem at forvalte berømmelsen og beskytte det, der ikke måtte komme frem.

Bekræftede fakta og det uafklarede

Bekræftede fakta

• Perkins var gift med Berry Berenson fra 1973 til sin død (IMDb (film- og tv-database))
• Han døde af aids-relaterede komplikationer den 12. september 1992 (Los Angeles Times (nekrolog fra 1992))
• Han spillede Norman Bates i Alfred Hitchcocks ‘Psycho’ fra 1960 (Turner Classic Movies (filmhistorisk arkiv))
• Berry Berenson døde den 11. september 2001 (Biography.com (biografisk profil)).

Det uafklarede

• Den nøjagtige smittevej for hiv er ikke entydigt dokumenteret.
• Beretningen om, at Perkins lærte sin hiv-status at kende gennem en National Enquirer-artikel, er ikke uafhængigt bekræftet.
• Omfanget af forholdet til Stephen Sondheim og flere navngivne mænd er omdiskuteret.
• Moren Janet Esselstyns rolle er kun gengivet i biografiske værker og er ikke en ubestridt historisk fakta.

Balancegangen er tydelig: Jo tættere man kommer på Perkins’ privatliv, jo mere overtager beretninger og fortolkninger rollen fra dokumenterede fakta. Det gælder især spørgsmålet om smittevejen, hvor den officielle forklaring og de uafhængige kilder ikke peger samme sted.

Stemmer om Anthony Perkins

Tre stemmer fra forskellige sider af Perkins’ liv: den samtidige journalistik, en kollegas erindringer og en biografisk profil.

Anthony Perkins, der spillede Norman Bates i ‘Psycho’, døde den 12. september 1992 i sit hjem i Hollywood af aids-relateret lungebetændelse. Hans kone og sønner blev testet for hiv og fundet negative (Los Angeles Times (nekrolog fra 1992)).

— Los Angeles Times, 1992

I sine erindringer beskriver Tab Hunter, hvordan han og Perkins havde et forhold i 1950’erne – i en tid, hvor mandlige stjerner ikke kunne tale om deres seksualitet uden at risikere hele karrieren.

— Tab Hunter, erindringer

Perkins blev diagnosticeret med hiv i slutningen af 1980’erne og arbejdede sammen med Berry Berenson for Project Angel Food, som leverede måltider til mennesker med hiv og aids i Los Angeles (Biography.com (biografisk profil)).

— Biography.com

Fælles for de tre stemmer er, at de hver især kaster lys over hver sin del af Perkins: den offentlige dødsannonce, den private erindring og den dokumenterede livshistorie. Sammen udgør de et eftersyn, der ikke giver ét entydigt svar – men en langt fyldigere historie end den, Hollywood selv fortalte.

Afslutning: Arven efter Anthony Perkins

Anthony Perkins’ historie er en påmindelse om, at en offentlig facade og et privat liv sjældent er det samme. Ægteskabet med Berry Berenson, de to sønner og aids-diagnosen blev først ét sammenhængende billede, efter at han døde. For Osgood og Elvis Perkins er valget klart: de kan lade Norman Bates-skyggen definere familienavnet – eller bygge deres egen kunstneriske arv oven på den. Begge sønner har valgt kunsten, hvilket for Osgood og Elvis Perkins gør arven til et udgangspunkt snarere end en skygge.

Ofte stillede spørgsmål