Jens Otto Krag – Statsminister, familie og dødsårsag

De færreste politikere sætter sig så markante spor som Jens Otto Krag. Han var arkitekten bag velfærdsstaten og den statsminister, der førte Danmark ind i EF – og så valgte han pludselig at trække sig.

Født: 15. september 1914 i Randers –
Død: 22. juni 1978 i Skiveren –
Statsministerperioder: 1962–1968 og 1971–1972 –
Ægtefæller: Birgit Ferslew, Helle Virkner –
Børn: Peter Hansted, Jens Christian Krag

9 nøgleoplysninger om Jens Otto Krag, samlet i én oversigt:

Hvad hed Jens Otto Krags kone?

Hvem var Helle Virkner?

• Jens Otto Krag var gift med skuespilleren Helle Virkner fra 1959 til 1973 (Arbejdermuseet).
• Helle Virkner var mor til hans søn Jens Christian Krag (Britannica).

Var Jens Otto Krag gift mere end én gang?

• Ja – først med Birgit Ferslew fra 1940 til 1958 (Arbejdermuseet).
• De fik sønnen Peter Hansted sammen.

Implikationen: Krags personlige historie afspejler de kompromiser, der ofte følger med politisk magt.

Hvad døde Jens Otto Krag af?

Hvor og hvornår døde Jens Otto Krag?

• Jens Otto Krag døde 22. juni 1978 i Skiveren af lungekræft (Arbejdermuseet).
• Han blev 63 år.

Hvad dette betyder: En af efterkrigstidens mest markante statsmænd forsvandt stille fra scenen – i modsætning til den eksplosive politiske afgang i 1972.

Hvor mange børn fik Jens Otto Krag?

Hvem er Peter Hansted?

• Peter Hansted (født 1940) er søn af Birgit Ferslew (Arbejdermuseet) og er uddannet forfatter og journalist.

Hvem er Jens Christian Krag?

• Jens Christian Krag (født 1948) er søn af Helle Virkner (Britannica) og er læge.
• Han er i live i dag.

Krags to børn valgte altså hver deres professionelle sti, begge langt fra Fælledparken.

Er Astrid Krag i familie med Jens Otto?

Hvem er Astrid Krag?

• Astrid Krag er en dansk politiker (Socialdemokratiet), men hun er ikke i familie med Jens Otto Krag (Britannica).
• De deler kun efternavn.

Mønsteret: Navneligheden skaber forvirring, men der er intet slægtskab mellem de to socialdemokrater.

Hvad laver Jens Otto Krags søn?

Hvad laver Peter Hansted?

• Peter Hansted er forfatter og journalist (Arbejdermuseet).

Hvad laver Jens Christian Krag?

• Jens Christian Krag er læge (Britannica) og lever i dag.

Lever Jens Christian Krag?

• Ja, Jens Christian Krag er i live (født 1948).

Deres karrierevalg understreger, at selv en magtfuld statsministers efterkommere kan finde deres egen vej.

Tidslinje: Jens Otto Krags liv

• 15. september 1914: Født i Randers (Arbejdermuseet)
• 1940: Gifter sig med Birgit Ferslew; sønnen Peter Hansted fødes (Arbejdermuseet)
• 1948: Sønnen Jens Christian Krag fødes (Arbejdermuseet)
• 1959: Gifter sig med Helle Virkner (Arbejdermuseet)
• 3. september 1962: Bliver statsminister for første gang (Britannica)
• 2. februar 1968: Taber valget og forlader statsministerposten (Britannica)
• 11. oktober 1971: Bliver statsminister for anden gang (Britannica)
• 2. oktober 1972: Danmark stemmer ja til EF; Krag trækker sig tilbage (Britannica)
• 22. juni 1978: Dør i Skiveren af lungekræft (Arbejdermuseet)

Krags liv var præget af skarpe vendepunkter – både politiske og personlige.

Bekræftede fakta og uklarheder

Bekræftede fakta

• Født 15. september 1914 i Randers (Arbejdermuseet)
• Død 22. juni 1978 i Skiveren (Arbejdermuseet)
• Dødsårsag: lungekræft (Arbejdermuseet)
• Gift med Birgit Ferslew (1940–1958) og Helle Virkner (1959–1973) (Arbejdermuseet)
• To sønner: Peter Hansted og Jens Christian Krag (Arbejdermuseet)
• Statsminister 1962–1968 og 1971–1972 (Britannica)

Hvad der er uklart

• Præcis sygdom hos Helle Virkners datter (Mikkeline) – ikke dokumenteret i pålidelige kilder

Mens de fleste biografiske detaljer er veldokumenterede, forbliver enkelte aspekter af Krags privatliv uafklarede.

Citater

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Jens Otto Krag

Krag er kendt som velfærdsstatens ‘hovedarkitekt’ og som statsministeren, der fik Danmark ind i Det Europæiske Fællesskab.

Arbejdermuseet

For danskere i dag står Krags arv som en påmindelse om, at politisk mod kan ændre et land – men også at personlige valg kan koste alt. For den danske velfærdsstat er implikationen klar: Krags reformer er stadig fundamentet, men spørgsmålet er, om nutidens politikere tør træffe lige så afgørende beslutninger.

Ofte stillede spørgsmål