Anne Frank: Historie, skjulested, dagbog, død – forråderi

De fleste kender navnet Anne Frank, men færre kender historien bag dagbogsiderne – en historie om en helt almindelig teenagepige, der kom til at sætte ansigt på Holocausts ofre. I lidt over to år gemte hun sig med sin familie i et baghus i Amsterdam, før nogen afslørede dem. Denne artikel gennemgår de væsentligste fakta om Annes liv, skjulestedet, dagbogen og det mysterium, der stadig omgiver forråderiet.

Alder ved død: 15 år ·
Tid i skjul: 2 år og 1 måned (juli 1942 – august 1944) ·
Dagbogsider: Over 300 sider ·
Dødssted: Bergen-Belsen koncentrationslejr

Syv centrale fakta om Anne Franks liv, skjulested og eftermæle giver et kompakt overblik over den væsentligste dokumentation.

Hvad skete der med Anne Frank?

Hvem var Anne Frank?

• Anne Frank blev født i Frankfurt am Main i 1929 og voksede op i en jødisk familie (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• I 1934 flyttede familien til Amsterdam for at undslippe nazisternes forfølgelse i Tyskland (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• Hun var en almindelig teenagepige med drømme, interesser og en skarp pen – en personlighed, der senere skulle gøre hendes dagbog til et af de mest læste vidnesbyrd fra Holocaust.

Hvad er hendes dagbog?

Anne fik en dagbog i fødselsdagsgave den 12. juni 1942 og begyndte at skrive den 14. juni 1942. Dagbogen blev ført indtil 1. august 1944 – få dage før anholdelsen (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)). Efter krigen besluttede Annes far, Otto Frank, at udgive den i 1947 under titlen Het Achterhuis – på dansk kendt som Anne Franks Dagbog. Første norske oversættelse kom i 1952.

Det, der gør Annes historie så vedvarende, er kombinationen af det almenmenneskelige og det historisk ekstreme. Hendes dagbog har solgt millioner af eksemplarer og er oversat til over 70 sprog. For undervisere og historiestuderende er den en uundværlig kilde til at forstå Holocaust fra et barns perspektiv.

Hvor gemte Anne Frank sig?

Hvad var det hemmelige baghus?

• Skjulestedet lå i baghuset til Otto Franks kontorbygning på Prinsengracht 263 i Amsterdam (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• Adgangen var skjult bag en bogreol, og rummene var spartanske men funktionelle.
• Her levede otte personer i total stilhed i dagtimerne for ikke at blive opdaget af medarbejderne på kontoret nedenunder.

Hvem var i skjul med hende?

Ud over Anne selv var hendes far Otto, mor Edith og storesøster Margot en del af gruppen. Sammen med dem gemte Hermann van Pels, hans kone Auguste og deres søn Peter sig, samt tandlægen Fritz Pfeffer (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)). I alt otte mennesker, der i over to år delte en flad på omkring 50 kvadratmeter.

Mønsteret i skjulestedets historie er et af intens nærhed og konstant trussel. For de otte i baghuset handlede hver dag om at forblive usynlige. Alligevel formåede Anne at skrive om håb, kærlighed og fremtidsdrømme – en kontrast, der gør dagbogen så rørende. Det, der begyndte som en praktisk nødvendighed, blev hendes stemme til verden.

Hvor blev Anne Frank fundet?

Hvornår blev de opdaget?

• Anholdelsen skete den 4. august 1944 (Historienet.dk (populærhistorisk medie)).
• Det var tysk politi under ledelse af SS-Oberscharführer Karl Silberbauer, der stormede baghuset.
• De otte skjulte blev ført til en lokal fængselsbygning og senere deporteret.

Hvem anholdt dem?

Selve anholdelsen blev udført af tysk politi efter et tip. Hvor tippet kom fra, har været genstand for vedvarende debat (Historienet.dk (populærhistorisk medie)). Nogle teorier peger på en anonym kilde, andre på en planlagt tysk sikkerhedsrazzia mod huset. Årsagen til opdagelsen er stadig omdiskuteret.

Konsekvensen for de otte var umiddelbar og brutal. Fra deres skjul på Prinsengracht blev de sendt til Westerbork-lejren i Holland og derefter deporteret til Auschwitz i det tysk-besatte Polen. For de fleste af dem var dette endestationen. For danske læsere er det værd at minde om, at deportationerne fandt sted i samme periode, hvor jøder fra Danmark blev reddet over til Sverige – en skæbne, der for Anne og hendes familie aldrig blev en mulighed.

Blev Anne Frank forrådt?

Hvad siger ny forskning?

• I 2022 offentliggjorde et hold forskere en ny teori, der pegede på en notar ved navn Arnold van den Bergh som mulig forræder (DR (dansk public service-medie)).
• Forskningen baserer sig på en anonym note, der angiveligt forbinder van den Bergh til adressen på Prinsengracht.
• Teorien er omstridt og har mødt kritik fra andre historikere.

Hvem var den mulige forræder?

Arnold van den Bergh var en jødisk notar i Amsterdam, der ifølge teorien skulle have afsløret skjulestedet for at redde sig selv. DR rapporterede, at “nye opdagelser peger på en mulig forbindelse mellem van den Bergh og adressen” (DR (dansk public service-medie)). Andre forskere afviser teorien og peger på, at beviserne er for tynde.

Debatten om forråderiet afspejler et dybere spørgsmål i Holocaust-forskningen: Hvor meget af overleveringen af jødiske skjulesteder skyldtes decideret forræderi, og hvor meget skyldtes tilfældige razziaer og administrative fejl? For Annes historie har spørgsmålet fået særlig opmærksomhed, fordi hendes dagbog har gjort hende til et globalt symbol. Konsekvensen er klar: Vi ved, at de blev fundet, men vi ved ikke med sikkerhed hvordan.

Hvornår og hvordan døde Anne Frank?

Hvor døde hun?

• Anne Frank døde i Bergen-Belsen koncentrationslejr i februar eller marts 1945 (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• Hun blev overført fra Auschwitz til Bergen-Belsen i oktober 1944 sammen med sin søster Margot.
• Hun døde kort før lejren blev befriet af britiske styrker i april 1945.

Hvad var dødsårsagen?

Dødsårsagen var sandsynligvis tyfus i kombination med underernæring og de umenneskelige forhold i lejren (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)). Tyfusepidemier var udbredt i Bergen-Belsen i vinteren 1944-45, og tusinder af fanger døde af sygdommen. Det er ubestridt, at Anne og Margot døde i lejren, men den præcise dødsdato er ikke dokumenteret – kun at det skete i februar eller marts 1945.

“Jeg ser verden forvandlet til en ødemark, jeg hører det kommende tordenvejr, men jeg kigger alligevel mod stjernerne.”

– Anne Frank, dagbogsnotat 15. juli 1944

“Hun efterlod sig et vidnesbyrd, der er stærkere end nogen kugle.”

– Otto Frank, Annes far, om dagbogens betydning

Tidslinjen nedenfor samler Annes rejse fra fødsel til død og viser, hvor kort tid der gik mellem anholdelse og død – mindre end syv måneder.

Tidslinje: Anne Franks liv i datoer

• 12. juni 1929: Anne Frank fødes i Frankfurt am Main (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• 1934: Familien flytter til Amsterdam (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• 6. juli 1942: Anne og familien går i skjul i baghuset på Prinsengracht 263 (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• 4. august 1944: Anholdelse af de otte skjulte (Historienet.dk (populærhistorisk medie)).
• September 1944: Ankomst til Auschwitz (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• Oktober 1944: Anne og Margot overføres til Bergen-Belsen (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• Februar/marts 1945: Anne Frank dør i Bergen-Belsen (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).
• 1947: Dagbogen udgives (Het Achterhuis) (Store norske leksikon (norsk opslagsværk)).

Denne tidslinje understreger, hvor kortvarig Annes tilværelse i lejrene var, og hvor tæt hun var på befrielsen.

For historikere og interesserede læsere er den store gevinst ved at følge Annes historie, at den viser, hvordan en enkelt persons vidnesbyrd kan forme vores forståelse af en hel epoke. Alligevel er der en skarp begrænsning: Uden en endelig afklaring på forråderi-spørgsmålet vil der altid være et “hvis” i fortællingen. For eftertiden betyder det, at vi må acceptere ufuldstændigheden – og samtidig værne om den dokumentation, vi har.

Ofte stillede spørgsmål

Disse spørgsmål og svar opsummerer de mest almindelige nysgerrigheder om Anne Franks liv og eftermæle.